18. - 25. August 2001
I 2001 arrangerede Cantabile 2 den internationale performancefestival Waves for sjette gang siden 1991. Festivalens tema var den menneskelige stemme og dens mangfoldige udtryk.
|
Program
| Compagnia Teatrinviaggio (Italien) |
| Teatrinviaggio omdanner gågaden i Vordingborg til en Infiorata , en gigantisk Waves 2001 plakat udført i farvet savsmuld. Alle interesserede kan deltage i arbejdet, også helt små børn og gamle mennesker. |
| En verden af stemmer (DK/hele verden)) |
| Åbningsforestillingen på Waves 2001 - Stemmens Teater er et samarbejdsprojekt med Kulturolympiaden i Næstved. 256 sangere og musikere fra hele verden medvirker i et musikalsk værk skabt af Irene Becker og Sille Grønberg. Værket tilføres en stedspecifik solo skabt af koreografen og danseren Kitt Johnson i samarbejde med Cantabile 2's instruktør og kunstneriske leder Nullo Facchini. |
| Irrwisch (Østrig) |
| Irrwisch har turneret Europa tyndt med deres forskellige gadeteaterforestillinger, der er karakteriseret af spontanitet og improvisation. Karaktererne i deres performances rummer en helt speciel form for humor, og de bryder tabuer og flytter grænser. Irrwisch gæster Waves med fire forestillinger: Wegenstreit's Guests og The Mudjumping foregår delvist på stylter. I den første bryder de optrædende ind i folks lejligheder, stjæler cykler m.m. og i den anden fortæller de historier, sjipper, laver akrobatik og meget andet. Let It Burn har ilden i fokus, mens det i Nu Jork Denzing Kwiin er en gruppe dansere (bl.a. på stylter) og en DJ i prangende kostumer, der spreder gode vibrationer og får folk på gaden til at slå fødderne i takt - ja evt. danse med. |
| Odin Teatret (Danmark) |
| Soloforestillingen Hvid som jasminen er en rejse med stemmen gennem de af Odin Teatrets forestillinger, som skuespilleren Iben Nagel Rasmussen har deltaget i siden 1966. Den er struktureret om det indre rum, det ydre rum og det rum, der skabes gennem ordene i teksterne og sangene. |
| Architects of Air (England) |
| Insightout Company er et nyt dansk teaterensemble af internationalt format, med fornemme priser og rosende anmeldelser i ryggen. På Waves 2003 præsenterer gruppen forestillingen I Have Future to Spare. Her møder vi tre generationer af kvinder, der lever side om side, men samtidig i hver deres verden. Da den yngste af dem imidlertid rammes af en livstruende sygdom, bliver de smerteligt nærværende om deres fælles kapløb med tiden. |
| Actores Alidos (Italien) |
| Paristoria er en mytologisk rejse i en verden domineret af religiøse følelser, hvor hedenske ritualer og de hellige riter alternerer og frembringer en parallel mellem den gamle religiøse følelse og den moderne. Med en fantastisk billedrigdom fortælles der om Sardinien, hvor den katolske religion, mere end andre steder, vandt frem og, igennem århundreder, overlappede en allerede stærkt rodfæstet religion, der både var hedensk og animistisk. En harmonisk scenisk totalitet af de mange sprog: Ord, musik, billeder, fysiske aktioner, farver, lyd, sang, poesi… |
| Materiali Resistenti (Italien) |
| Materiali Resistenti præsenterer et stærkt visuelt og overdådigt vandshow for alle aldre. På en imponerende metal struktur, farer mænd i arbejdstøj omkring og sikrer sig, at alt er i orden. Er tilskuerne nu i sikkerhed? Lyden af rindende vand bliver højere og højere; vandet indtager metalstrukturen og fosser pludselig ud som et rivende vandfald… Tiden er inde til at eksperimentere med vandets kraft. |
| Teatret HMF Brændende kærlighed (Danmark) |
 |
I forestillingen Kabel al Dente har sjakket fået til opgave at rulle kabler ud og forbinde dem rigtigt. Der skrides til værket med stor selvbevidsthed, men lærlingen har sine egne metoder, som bestemt ikke bifaldes af de gamle i sjakket. En enkel historie, fortalt med en blanding af komik, poesi og energi. |
| Rushton/Hansen og Kitt Johnson (Danmark) |
 |
To af hinanden uafhængige forestillinger af henholdsvis Rushton/Hansen og Kitt Johnson spilles samme aften umiddelbart efter hinanden til én forestillings pris. Hver forestilling varer ca. 30 min.
Caught in the Act er en rørende og mindeværdig koreografi af Tim Rushton og Vidar Hansen. I en verden af konventionelle mennesker, fortæller Rushton og Hansen en morsom, ukonventionel og naiv historie om to mænd, der er forelsket i hinanden.
Kitt Johnsons prisbelønnede soloværk Stigma tematiserer det medfødte, det selvvalgte, det tilføjede - det brændemærke, der adskiller det ene menneske fra det andet. Kitt Johnsons primære fokus er at undersøge kroppens og sindets basale eksistens i scenerummet…
|
| Teatret (Danmark) |
 |
Hans Rønnes soloforestilling ...Ifølge Markus er en fremstilling af Markus evangeliet. Forestillingen er loyal overfor teksten, men i sin form og sit udtryk langt fra prædikestolen og den kirkelige forkyndelse. Forestillingen er en folkelig beretning - forunderlig, dramatisk og til tider meget humoristisk. Uanset om man tror, betvivler eller fornægter Markus evangeliets udsagn, er den utrolige historie en essentiel del af enhver vesterlændings kulturelle bagage.
|
| Teatro Nucleo (Italien) |
 |
Teatro Nucleo har i mange år researchet i stemmens muligheder, og videreudviklet de eksperimenter, sangeren Demetrio Stratos udviklede i 70'erne. Forestillingen Mascaró beretter om det latinamerikanske folks skæbne med en lille magtsyg elite, der holdt flertallet nede i fattigdom og slagtede enhver, der talte for frihed og oprør. Her er indianere dansende om lejrbålet, rulleskøjtende mennesker med fakler og brændende sjippetov, brændende tønder som musikinstrumenter samt gasmaskerede ødelæggere, der med deres flammekastere sætter ild til alt.
|
| Strange Fruit (Australien) |
 |
Strange Fruit er et meget specielt teaterkompagni med et stort internationalt ry. De har specialiseret sig i stærkt visuelle produktioner, der foregår på 4,5 meter høje stænger. Strange Fruit kombinerer skulptur og installationskunst med cirkus, dans og en teatralskhed, der er helt sin egen.
Forestillingen The Field er en brillant koreografi opført højt oppe i luften, på én gang meget kraftfuld, drømmende og surrealistisk. Der vises sarte drømmescener af uforlignelig skønhed og fulde af fantasi. Truppens seneste værk, The Spheres, giver et lunefuldt, poetisk og humoristisk syn på alt fra fysik, fødslens mirakel og menneskehedens eksistentielle forhold til planeten Jorden. De høje bøjelige stænger er her suppleret med gigantiske lysende kugler, hvori spillerne sidder gemt. Kun gradvist formår de at rejse sig og stå knejsende over 'kloderne'.
|
|