22. – 30. August 2003
Waves 2003 – Site Specific samler kunstnere fra hele verden med speciale i site specific scenekunst. Dvs. at de producerer forestillinger med udgangspunkt i en speciel lokalitet, så dette steds særlige muligheder og karakteristika indarbejdes i forestillingerne.
Udover optrædende til festivalens site specific del deltager et væld af danske og udenlandske performere med alt fra fyrværkerishows til kinesisk dragemageri.
|
Program
| Xarxa (Spanien) |
| Xarxa imponerede i 1999 med sit gigantiske fyrværkeri-show ved Gåsetårnet. I år vender gruppen tilbage - denne gang med forestillingen déus o bèsties, et visuelt bombardement af svingende ildkugler, ophængte dyrekroppe, musik og performance indhyllet i et imponerende tæppe af farvestrålende fyrværkeri. |
| Théâtre de la Mezzanine (Frankrig) |
| Théatre de la Mezzanine arrangerer en workshop for interesserede sydsjællændere gennem hele festivalugen, som slutter med en forestilling i Oringeskoven. |
| Akemi Takeya (Japan) |
| I sin stil er Akemi Takeya en poetisk danser og performer, der konstant krydser grænserne mellem den virkelige og den artistiske verden. Med et kunstnerisk display af nonsens og ironi undersøger hun i performancen Shadow Pieces den essentielle mening i begrebet skygger. |
| Mako Kawano (Japan) |
| I sin stil er Akemi Takeya en poetisk danser og performer, der konstant krydser grænserne mellem den virkelige og den artistiske verden. Med et kunstnerisk display af nonsens og ironi undersøger hun i performancen Shadow Pieces den essentielle mening i begrebet skygger. |
| Insightout Company (Danmark) |
| Insightout Company er et nyt dansk teaterensemble af internationalt format, med fornemme priser og rosende anmeldelser i ryggen. På Waves 2003 præsenterer gruppen forestillingen I Have Future to Spare. Her møder vi tre generationer af kvinder, der lever side om side, men samtidig i hver deres verden. Da den yngste af dem imidlertid rammes af en livstruende sygdom, bliver de smerteligt nærværende om deres fælles kapløb med tiden. |
| Paolo Nani & Kristján Ingimarsson (Danmark) |
| Ved hjælp af mimekunst, magi, poesi, lidt visdom og en hel del latter har de to komikere skabt en forestilling om et helt specielt tabu: At dø. I Kunsten at Dø følger vi to klovne på og bag scenen og ser, hvordan døden påvirker deres liv, daglige rutiner, tanker og naturligvis deres fantastiske klovnenumre. |
| Materiali Resistenti (Italien) |
| Materiali Resistenti præsenterer et stærkt visuelt og overdådigt vandshow for alle aldre. På en imponerende metal struktur, farer mænd i arbejdstøj omkring og sikrer sig, at alt er i orden. Er tilskuerne nu i sikkerhed? Lyden af rindende vand bliver højere og højere; vandet indtager metalstrukturen og fosser pludselig ud som et rivende vandfald… Tiden er inde til at eksperimentere med vandets kraft. |
| Asia on the road |
 |
Eksperimenterende kunstnere fra det meste af Asien optræder til en lang række gratis arrangementer. Kinesiske dragebyggere viser, hvordan man bygger drager og bagefter flyver med dem, Eko Supriyanto blander javanesisk kampsport og moderne indonesisk dans, Rahmani Abdul spiller populærmusik fra Afghanistan, og publikum kan tage del i en interaktiv byvandring i Vordingborg eller forskellige debatter om bl.a. gadebørn og marginaliseringen af mennesker (på engelsk). Fra Japan kommer duoen op.eklekt, der viser traditionelle ritualer via en stilistisk mimik og minutiøse bevægelser. I performancen Kabar Kabur kæmper den elastiske og ekvilibristiske Mugiyono Kasido mod sin egen krop inde i sin T-shirt og Rang Vidushak optræder med en række humoristiske og farverige performances fra det indiske gade- og folketeater. Han organiserer desuden workshops for børn og barnlige sjæle i ansigtsmalerier, teaterlege, akrobatik, 'stomp' og fremførelsen af rim og remser. The Lychee Lounge skaber en intim cocktail af poesi og performance, musik og projektioner af fotos og film, mens te og produktionen af te samt dets betydning for både asiatisk og europæisk kultur er i fokus i den interaktive performance Tea Story af East is not East. Endelig kombinerer Yat Kha vestlig punk-rock med strubesang og traditionelle instrumenter fra den lille republik Tuva. |
| Cantabile 2 |
 |
Cantabile 2 opfører, i anledning af teatrets 20 års fødselsdag, hele tre performances på årets Wavesfestival. Dels genopfører Cantabile 2 den ordløse performance Tiden, da vi ikke kendte til hinanden med Storstrøms Kammerensemble, og Agamemnon - en hævnakt i 9 bevægelser, dels præsenteres resultaterne af et forprojekt, som skal danne udgangspunkt for en site specific installationsforestilling, med titlen Venus Labyrinten.
|
|