Waves Festival 2007 Waves Festival 2005 Waves Festival 2003 Waves Festival 2001
Festival program Næstved, Nykøbing, Nakskov Waves Extra
Forestillinger | Off Waves | Program | Extra | Billet bestilling

Velkommen til Waves 2009 - Beyond Borders

Waves 2009 fokuserer på scenekunst på den anden side af begrænsende opdelinger.
Mange af forestillingerne er i et ordløst univers, der rækker udover sproget og som går direkte i vores følelsescentre, udenom intellektuel rationalisering og forståelse. Det er forestillinger der placerer sig i et åbent grænseland mellem installation, billedkunst, dans og teater, og hvor den gængse barriere mellem tilskuer og optrædende afløses af nye rammer.

Oplev både indendørs og udendørs forestillinger af høj kunstnerisk kvalitet fra 10 morgen til 2 om natten.
Om dagen indtager Waves OFF byens gader med musik og gadeshows fra hele verden, og om aftenen åbner STARS dørene for Waves Natcafé, hvor optrædende bands med teatrale udtryk kan nydes samtidig med at dagens oplevelser fordøjes og skylles ned med en kold øl.

Langt de fleste af de forestillinger, der præsenteres på Waves 2009 - Beyond Borders er ikke tidligere blevet opført i Danmark og mange af de optrædende kunstnere har heller ikke besøgt Danmark før. Dette er bl.a. tilfældet med belgiske Abattoir Fermé, der gæster festivalen med hele to forestillinger og franske Ephémère, hvis overdådige fyrværkerishow afslutter Waves 2009.

I festivalugen opstilles en informationsbod i STARS’ gård (Algade 84), hvor der bl.a. sælges billetter og det komplette festivalprogram uddeles. Samtidig kan man nyde en dejlig kold Waves-kildevand i palmetræernes skygge.
Infoboden har åbent alle dage kl. 10-18.

I år er Waves desuden udvidet med artist talks, arbejdsdemonstrationer og seminar om det postdramatiske teater, og endelig får Nakskov, Næstved og Nykøbing F. deres helt egen Wavesdag - med alt hvad det indebærer!


Waves 2009 er økonomisk støttet af:
Kunstrådets Scenekunstudvalg, Vordingborg Kommune, Region Sjælland, EU og Fødevareministeriet, Augustinusfonden, Bikubenfonden, Vordingborg Handelsforening, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Nordeafonden, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune samt Jyske Bank.

Sponsorer:
Brico og Flemmings Planteskole.