KURSER OG UNDERVISNINGSFORLØB

Cantabile 2 afholder workshops, kurser, master classes og foredrag for professionelle performere  og andre faggrupper med interesse i samspillet mellem mennesker. Vi underviser i de særlige teknikker, vi bruger i Human Specific Performance, som er en publikumsinddragende teaterform, vi har udviklet og forfinet siden 2003. Vores arbejde kan anvendes på andre områder, end i teatersammenhæng, da det centrale er menneskelige relationer, hvor man kommer helt tæt på hinanden.

Derfor tilbyder vi forskellige kurser og undervisningsforløb:
·      længere workshops med internat op til ni dage
·      kortere kurser fordelt på et par dage
·      master classes af tre timers varighed
·      introducerende foredrag på ca. 1 1/5 time 
·      eller vi skræddersyr forløb efter jeres behovSaveSaveSaveSave

SaveSave

HUMAN SPECIFIC METODE

Vores teaterarbejde, og de teknikker vi har udviklet løbende, skaber grobund for ekstraordinære møder mellem mennesker. Ambitionen med vores metoder er at gøre det muligt for performere og tilskuere at være modtagelige og lydhøre over for hinanden i en fælles udveksling af  åbenhed og sårbarhed, som opstår i løbet af vores forestillinger.

Det centrale i vores forestillinger er det intime møde mellem performer og tilskuer i et univers af fordybelse. Vi tilbyder publikum personlige og intense oplevelser i de autentiske møder mellem performerne og forestillingens øvrige deltagere. Dette er baggrunden for, at vi ofte kun har plads til et begrænset antal tilskuere pr. forestilling.

En særlig kvalitet ved Cantabile 2’s Human Specific-forestillinger er det grundlæggende princip om non-fiktion, dvs. elimineringen af rollen som en fremstilling af en anden karakter end den person, performeren er i sit personlige liv udenfor teatret.

Deltagerne går ind til vores forestillinger enkeltvis, i én stor gruppe eller i flere mindre grupper. Hver enkelt tilskuer træffer individuelle valg og giver helt personlige svar, som former forestillingen unikt for den enkelte. Scenografien er oftest enkel og skaber et æstetisk sensorisk univers, der styrker en følelse af nærvær hos alle medvirkende. Hver eneste tilskuer bliver set, rørt ved og talt til i en række interaktioner med performerne, og ofte bliver tilskuerne dybt berørte.

I vores gæstebøger har publikum efter forestillingerne delt deres oplevelser med os; her et lille udpluk:

Efter The Time Being i 2018 skrev publikum:
“Denne forestilling vil sidde i mig længe. Rummet vi trådte ind i, med dets lave lysintensitet og rørende musik, åbnede alle de små rum, der gemmer sig i mit indre.”

“Det var skønt at opfatte verden på ny. Tak for at minde om og vise, hvordan vi har brug for hinanden. Det glemmer vi ikke igen lige med det første.”

“Elektronisk nærvær! Findes det? Sikke en fantastisk totaloplevelse. Centrale spørgsmål I rejser på en skøn og indlevende måde – mere af det!!!”

Efter Venus Labyrinten i 2012 skrev publikum:
“Hvad, jeg finder her, er både meget ærligt og meget tidløst, og desværre noget man sjældent finder. I minder mig om, at der er bjerge, floder og liv.”

“Dette har været vidunderligt. Det er længe siden nogen har rørt mig  så dybt. Jeg vil aldrig glemme dette eller jer. Jeg takker af hele mit hjerte.”

“Vidunderligt. Det er ikke bare teater – det er healing, terapi, skønhed fra den guddommelige verden. Jeg er blevet et helt menneske.”

CREATING TRANSFORMATIVE ENCOUNTERS

En ni-dages international workshop for professionelle performere, live kunstnere, teaterfolk, psykologer, coaches, undervisere og andre professionelle med interesse for dynamikkerne i tætte relationer mellem mennesker. Workshoppen udbydes som internat på Cantabile 2’s dejlige faciliteter ved Vordingborg for op til 10 deltagere. Undervisningen afholdes på engelsk. For et indblik i, hvordan programmet ser ud, og hvem underviserne er, kan du se workshopfolderen fra 2018 her

Afholdes næste gang i 2019
Detaljer omkring datoer, praktiske informationer, priser og tilmelding for 2019 vil blive annonceret her og på Facebook, så snart programmet ligger fast.