
RE(W)RITE! Den Frie
RE(W)RITE! har netop spillet i København på Den Frie Udstillingsbygning i perioden den 19. maj til 12. juni, i efteråret sættes den op i Vordingborg kommune.
RE(W)RITE! inviterer publikum med på en personlig opdagelsesrejse i et immersivt, rituelt univers, et fordybet møderum, hvor deltagerne i mindre grupper initieres til intime, eksistentielle oplevelser og ægte, sanselige møder med nærvær mellem mennesker – et aspekt der har været savnet gennem nogen tid pga. pandemien.
RE(W)RITE! er en transformativ performance-installation, et Temple for our Time. Den forudbestemte tidsplan for de rituelle begivenheder, af forskellig varighed, giver adgang for publikum på forskellige tider af dagen og hver gang på et højere niveau af intimitet og medvirken. Gæsterne er til stede både som observatører og deltagere på de forskellige niveauer af rituelle handlinger og nyskabelser.
Interaktionsdesignet er struktureret sådan, at publikum fra besøg til besøg kan stige i niveau og dermed få adgang til dybere lag i performancen. Hver rejse bliver personlig, selvom man deltager i kollektive ritualer. Man kan opnå adgang til stadigt mere avancerede rituelle handlinger, og på det højeste niveau vil man kunne blive optaget i værket og dermed tage bolig i RE(W)RITE!
Der vil være adgang på flere tider af dagen, og hver dag vil have en ny struktur, efterhånden som ritualerne udvikles i samspillet mellem publikum og performere i løbet af forestillingsperioden.
Hver eneste opførelse er en unik sammensætning af nutidsritualer, som er skabt af 23 internationale performere med Nullo Facchinis instruktion.
I denne podcast af Iscene fortæller Nullo Facchini og performer Siri Facchini Haff om arbejdet med at skabe ritualer.
Nogle af forestillingens ritualer er produceret i et kunstnerisk samarbejde med Effetto Larsen, Italien, og Elephants Laugh, Sydkorea.
Hvert besøg varer omkring 2 timer, hvor man kan nå at opleve 2-4 ritualer.
Datoer og tidspunkter for forestillingen i november i Vordingborg kommer snarest.
Billetsalget åbner snart.
PRESSEMEDDELESE
Link til pressemeddelelse fra 3. maj fra opførelsen af forestillingen på Den Frie Udstillingsbygning i København i perioden 19. maj – 12. juni 2021.
ANMELDELSER
- Sprog
- engelsk
- Alder
- +16
- Forventet varighed
- 2 timer pr. besøg. Kom gerne igen og igen og få en helt ny oplevelse hver gang, forud for hvert besøg købes en ny billet på teaterbilletter.dk.
-
AnmeldelserHele atmosfæren er så sanselig empatisk og inviterende, at selvom det uforudsigelige kan få hjertet til at banke lidt hurtigere, så føles det på samme tid trygt at lade sig føre. Berigende at blive stillet spørgsmål – og forandrende at besvare dem.Et svævende øjeblik, man går ind i og forlader en lille smule renset, fordi vi gennem fællesskabet kan give os selv lov til at være.Det er en performance, der fejrer vores menneskeforbundenhed. Det er en dejlig og healende oplevelse at gennemleve disse ritualer – især nu.Det er en vildt intens oplevelse, og det sætter virkelig nogle tanker i gang hos mig. Jeg oplever det som både poetisk og smukt, og allerede her lever RE(W)RITE! op til det, som de siger, de vil: Celebrate human connection.
-
Publikums responsEfter vores forestillinger inviterer vi publikum til at skrive om deres oplevelser:Aldrig før er det lykkedes mig at være så ærlig over for fremmede. Tak for det <3Ærlighed, selv mellem fremmede – dyb ærlighed. Thank you for a safe space!Jeg har lige mødt fire fremmede mennesker, og jeg føler mig set, spejlet og grebet. Jeg føler stor omsorg for de andres hemmeligheder, som de valgte at dele.Jeg har lige delt nogle af mine dybeste hemmeligheder med et menneske, jeg aldrig har mødt før. Jeg føler mig meget taknemmelig for den intimitet, jeg lige har delt med et andet menneske.Wow er altså nok beskrivelse. Men jeg har brug for at skrive mere. Wow hvor vildt at føle sig set og elsket på så intens vis. Er det så nemt?En meget kropslig oplevelse med et menneske, som jeg ikke kender. Virkelig smukt. Det føltes helt spirituelt.
-
Krediteringer
- Performere
- Delphine Supanya Berger, Nullo Facchini, Siri Facchini Haff, billedkunstner Helle Hove, Matteo Lanfranchi, Jinyeob Lee, Ilon Lodewijks, Elisa Menon, Marta Pawlikowska, Miglé Remeikaité, Anna Thunström, Sara Vilardo, Angela Østergaard
- Instruktør, idé og koncept
- Nullo Facchini
- Scenograf og kostumedesigner
- Catia Hauberg Engel
- Produktionsleder
- Kim Wrang Henriksen
- Installationskonstruktør
- Nyby Sceneteknik, ved John Nyby Larsen
- Kostumier og leder af systue
- Hanne Mørup
- Scenografassistent
- Camilla Calundann
- Performancetekster
- Ensemblet
- Produktion
- Cantabile 2 og Den Frie Udstillingsbygning
- International producent
- Franziska Bork Petersen
- PA for Nullo Facchini
- Emilie Storm Petersen
- PR & markedsføring
- Helle Bøgelund
- Administration og billetter
- Helle Iuel
-
Støtter