
Skjult Nummer
Støttet af Tuborgfondet
En besked tikker ind på mobilen. Nummeret er skjult, men indholdet er ikke til at tage fejl af. Du skal ud på en rejse gennem ukendte sider af din by . Og dine ledsagere er mennesker, du først lige har mødt.
I kender ikke rejsens destination, men hvor I kommer hen, hvem I møder og hvad I oplever, er tæt forbundet med jeres investering i jer selv og hinanden. I drager på én gang ud som eksistentielle detektiver og urbane opdagelsesrejsende – som særligt indbudte i hinandens liv og som udvalgte gæster på steder i byen, som I ikke kendte eksistensen af.
Skjult Nummer får grænserne mellem virkelighed og fantasi til at smuldre, når forestillingens publikum begiver sig igennem byen til fods og i gamle amerikanerbiler. Din rejse kan føre dig til møder i private stuer og soveværelser, igennem skøn natur og grumt forfald, eller på jagt efter skjulte spor i byens beværtninger.
I Skjult Nummer vil publikum blive inddelt i grupper, og hver gruppe vil have deres egen helt særlige rejse igennem forestillingen, hvor de skal arbejde sammen om at finde vej og komme videre.
-
AnmeldelserJeg gik hjem fra Skjult Nummer med en oplevelse af stor ro og taknemmelighed over at have haft mulighed for at være en del af dette magiske univers for en aften.’Skjult Nummer’ udfordrer og skubber til publikums grænser, og man skal være villig til at lege med for at få en positiv oplevelse. Tør man til gengæld det, får man en helt enestående mulighed for at udforske sig selv i fremmede situationer, med fremmede mennesker.’Skjult Nummer’ er en rejse for livet. En udforskning af at leve, en udfordring i at mærke livet, og en opfordring til at få det bedste ud af livets skjulte glæder. Du er selv med til at skabe din rejse, dit liv.Hvad er det som gør os til det vi er? Hvordan finder vi nøglen til at nå det inde i os selv? At følge anvisningerne fra ”Skjult nummer” var en udfordrende sjælevandrende måde at forsøge at få det afdækket på.TV Øst inviterede Nullo Facchini til interview i programmet Profilen den 12. juni, tre dage efter at Cantabile 2 havde vundet Årets Reumert 2018 for bedste performance.
-
Krediteringer
- Idé og koncept
- Nullo Facchini
- Instruktør
- Nullo Facchini
- Produktionsleder
- Camilla Lammers Gille (2016) / Delia Trice (2017)
- Teknisk ledelse
- Allan Hansen
- Scenograf
- Paola Serafini
- Rekvisitør
- Linnea Soldthved Jensen
- Konsulent
- Ulrik Stets Hilden
Performere- 2017 – Waves Festival, Vordingborg
- Loa Carlslund, Anna Bove Eiler, Nullo Facchini, Siri Facchini Haff, Ulrik Stets Hilden, Allan Huglstad, Minni Katina Mertens, Karolina Pietrzykowska, Al Seed, Steffen Sommerstedt, Tassos Stevens, Maria Stoyanova, Angela Lindstrøm Østergaard
- 2017 – København – co-produceret med TEATERGRAD Performere
- Loa Carlslund, Anna Bove Eiler, Nullo Facchini, Siri Facchini Haff, Rolf Hansen, Natali Khokhlova, Karolina Pietrzykowska, Al Seed, Sandra Yi Sencindiver, Steffen Sommerstedt, Maria Stoyanova, Angela Lindstrøm Østergaard
- 2016 – Vordingborg Performere
- Loa Carlslund, Anna Bove Eiler, Siri Facchini Haff, Ulrik Stets Hilden, Minni Katina Mertens, Karolina Pietrzykowska, Al Seed, Steffen Sommerstedt, Maria Stoyanova, Angela Lindstrøm Østergaard